Svensk sejlbåd bugseret til Helsingør efter motorstop
En svensk sejlbåd på 40 fod måtte i dag bugseres til Helsingør Nordhavn efter at have fået motorproblemer ud for Espergærde.
Alarmen kom klokken 11.08, og redningsbåden var afsejlet 17 minutter senere. Ombord på sejlbåden, en såkaldt luffe, var to personer. Motoren var overophedet, og sejlet var ikke sat, hvilket fik båden til at drive mod øst. Havaristen blev fundet cirka 2 sømil øst for Espergærde.
Båden blev trukket ind til Helsingør, og redningsbåden var tilbage i havn klokken 12.28. Hele opgaven tog altså godt en time.

