På grund ved Sjællands Odde
37 f tysk sejlbåd på Sjællands oddes rev i 10 m/s. DSRS-båden fra Lynæs var optaget af andet vigtigt, så vi tog turen på ca 50 sm.
Det blæste 8-10 ms på revet, og de 3 besætningsmedlemmer lød bekymret i telefonen. Men netop som vi nåede frem, blev de løftet af grunden og kunne sejle selv. Vi sikrede os, at der ikke var lækager og at motor og ror fungerede, så de kunne fortsætte selv.
Havaristen ringede os op og takkede, da vores ankomst angiveligt havde beroliget dem i en potentielt farlig situation.
Retur til Kerteminde for optankning og klargøring.