Hjælp til at komme under vestbroen og til Nyborg havn
Selv om sæsonen er ved at være slut er der stadig både på vandet og når det går galt er det dejligt at vi er der hele året og døgnet rundt.
Tænk hvad man får for kr 600 om året
I går var udkaldet til en solosejler i en 32 fods sejlbåd som havde problemer med at passere sikkert under storebæltsbroen.
Han havde forsøgt nogle gange, men da han havde svigtende motorkraft var det for usikkert
med en kraftig vind og stærk strøm.
Han kontaktede derfor DSRS Kerteminde via appen Søassistancen
Vi fandt ham nord for broen.
Han var en meget erfaren sejler hvilket gjorde det nemmere for os at få en trosse sikkert over i den kraftige blæst.
Derefter gik turen under broen og til Nyborg Havn.
Det var en hård hjemtur til Kerteminde hvor vi anløb i mørket og kunne så tage hjem til aftensmaden.
Senere blev vi kontaktet af havaristen som takkede mange gange for hjælpen.