Slæb

Ny indkøbt båd fik motor problemer.

🔧🚤 Fra plotter skift til redningsaktion

Vi var i fuld gang med at udskifte plotteren på Rescue Heimdal, da vores landkoordinator modtog et opkald fra et medlem, der havde brug for hjælp. Værktøjet blev lagt til side plotteren blev hurtigt konfigureret, besætningen gjorde klar, og kort efter var vi på vej.

En 31 fods Tristan havde fået motorstop nordvest for Kullen. Da vi ankom til den oplyste position, var båden ingen steder at se. Heldigvis fik vi telefonisk kontakt med skipper, som viste sig at være drevet omkring 3 sømil længere mod nord. Kort efter fik vi visuel kontakt.

Vejret var med os – roligt hav og en svag nordlig vind. Vi bad skipper forsøge endnu en gang at starte motoren, og heldigvis lykkedes det. Herefter eskorterede vi ham mod Mølle Havn.

Omkring 3 sømil før havnen stoppede motoren igen. Denne gang tog vi båden på slæb. Lige uden for indsejlingen blev der gjort endnu et startforsøg, og motoren sprang heldigvis i gang. Skipper kunne derfor selv sejle det sidste stykke ind i havnen, mens vi fulgte tæt bagved, hvis motoren skulle svigte igen.

En meget lettet og taknemmelig skipper kunne sikkert lægge til kaj.

Herefter satte vi kursen hjem mod Helsingør. En begivenhedsløs – men utrolig smuk – hjemsejlads i sommervejret blev en perfekt afslutning på endnu en dag, hvor frivillige stod klar, da hjælpen blev kaldt.

💙 Tak til alle, der støtter op om vores arbejde.

#DSRS #DSRSHelsingør #Søredning #Frivillige #Øresund #Kullen #MølleHavn

STØT DANSK SØREDNINGSSELSKAB

Når du støtter Dansk Søredningsselskab, tager du ansvar for alle der færdes til søs. Om du er lystsejler, fisker eller blot på gennemfart – så er vi fælles om at færdes på havet. Dansk Søredningsselskab hjælper alle, der har brug for hjælp på søen, uanset om de er medlem eller ej. Vores redningsmandskab arbejder frivilligt og ulønnet hele året rundt. Men vi kan kun eksistere på grund af mennesker som dig, der tager ansvar og gør noget for fællesskabet på havet.

Som medlem er du med til at sikre at:

  • Dansk Søredningsselskab kan stå til rådighed hele døgnet - året rundt.
  • Vores frivillige, ulønnede redningsmandskab kan blive uddannede.
  • Vi kan rykke ud til ikke livstruende situationer til inden for 20 minutter.
  • Vores redningsbåde og redningsudstyr kan blive vedligeholdt.
  • Vi kan etablere nye redningsstationer i flere danske havne.

Et medlemskab koster 600 kr. pr kalender år.

Når du har meldt dig ind, sender vi dig en medlemspakke med en vimpel, et årsmærke og klistermærker, som bevis på, at du tager ansvar for andre mennesker, der færdes på og i havet.

Andre aktioner udført af DSRS Helsingør

Motorstop på vej retur fra tunsafari

En 25 fods motorbåd med 7 personer ombord fik motorstop ud for Humlebæk Havn på vej hjem fra tun-safari. De drev mod Sverige, men Rescue Heimdal var hurtigt ude
DSRS Helsingør
Læs mere
Assistance

Overophedet motor

En 42 fods stålkutter på vej fra Christianshavns Kanal til værft i Gilleleje fik på grund af en utæt køleslange problemer ud for Nakkehoved Fyr. Der kom lidt
DSRS Helsingør
Læs mere
Assistance

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke klip af vores nyhedsbrev ! Vi udsender et nyhedsbrev 6-8 gange om året, med nyheder, tips & tricks, gode tilbud fra vores samarbejdspartner samt anden god information. Tilmeld dig i dag og vær med !