Grundstødt, ikke alligevel :)
Fredag aften fik vi et kald fra en bekymret sejler der havde observeret en sejlbåd der var grundstødt ved Gummistranden lige uden for Helsingør havn og øjensynligt havde kæmpet med at komme fri gigen i over 1 time.
Vi fik sat et hold og tog ud for at hjælpe, men "havaristen" var overrasket over at se os da de reelt bare lå for anker og nød den flotte forsommer aften. Og derudover var der 5,5 meter vand hvor de lå.
En operation uden havarist, men selvfølgelig glædeligt at hvis en sejler ser nogen de tror er i nød, så er det søredningen de tænker på. Og hellere en gang for mange på havet end 1 for lidt.

