
Grundstødning ved vindmøllerne
Vi får et udkald til en 46 fods sejlbåd som er gået på grund ved vindmøllerne ud for Lynetten. Vi samler et hold og sejler ud. Der er ingen panik ombord og efter konsultation med skipperen trækker vi forsigtigt i et fald som de allerede har forberedt. Efter båden krænger nok, kan den stil og rolig sejle ud af det farlige område omkring vindmøllerne. De er allerede medlemmer af DSRS. Vi sejler tilbage til stationen - hele aktionen tog mindre end en halv time.