26 fods Norsk Monark på grund
I går kl.: 19:48 bliver vi kontaktet af Lyngby radio som meddeler, at de er blevet kontaktet af skipperen af en motorbåd, en Norsk Monark, med 2 personer ombord som er gået på grund på Trellegrunden og derfor har brug for hjælp til at komme fri. Vi indkalder en besætning og rescue RAN tager den korte tur ud til havaristen. Et træk bliver etableret og motorbåden bliver trukket ud til midten af sejlrenden hvorfra havaristen tager videre for egen motorkraft. Herefter vender Rescue RAN retur til egen havn og er igen klar til at gå i aktion.

