18 fods fiskejolle grundstødt ved Tærø
Politiet beder DSRS Vordingborg om assistance til en 18 fods fiskejolle der er grundstødt ved vestspidsen af Tærø på position 54 57,1677N 012 03,4444Ø. Da Rescue Vordingborg ankommer til havaristen står denne på 40cm vand. Rescue Vordingborg kan ikke frække havaristen fri. Men da 2 personer ombord er en smule forkomne sejles disse til Petersværft, hvor de over gives til pårørende. Havaristen vil selv forsøge at finde hjælp til at bjærge jollen ved højvande.