Maxi 95 på grund på Trellegrunden
Igår onsdag kl.: 13:44 modtager vi et opkald fra en solo sejler som et par timer forinden var gået på grund på Trellegrunden med sin sejlbåd. Vi samler en besætning og rescue RAN afgår kl.: 13:53 mod Trellegrunden for at trække sejlbåden fri. Det skulle vise sig at være en del mere besværligt en først antaget da vandstanden var faldet betydeligt de sidste par timer. Efter adskillige forsøg blev vi kl.: 16:00 enige med bådens skipper om at udsætte fritrækningen til næste højvande ca. 6 timer senere. Kl.: 21:40 er vi fremme ved båden igen og forsøger at trække båden fri over flere omgange uden at den rykker sig særligt meget. Slutteligt aftaler vi med bådens skipper at krænge båden mod bagbord ved at RAN trækker i bådens storfald og samtidig bruge bådens motor til fremdrift. Det virkede, efter et kort øjeblik kom båden fri og vi kunne herefter bugsere båden ind til Vordingborg nordhavn. RAN vender retur til sin hjemhavn og er klar igen til nye opgaver

