
På vandet er en halv sømil lige så langt som ti!
Midt på eftermiddagen ringer vagttelefonen hos vores vagthavende i Helsingør. I den anden ende er et medlem – ejer af en 5,5 meter speedbåd med motorstop lige ud for Hotel Marienlyst. Ombord er fem personer, og de driver uden mulighed for at komme ind ved egen hjælp.
På vandet er afstanden til land næsten underordnet – en halv sømil kan føles lige så uoverkommelig som ti. Uden motor er man overgivet vind og strøm, samt et godt anker, og hjælpen kan synes langt væk.
Vi samler hurtigt en besætning på tre frivillige, som opstarter Rescue Heimdal. Kurs mod Marienlyst, og kort tid efter er vi fremme ved havaristen. Trossen bliver sat, og bugseringen mod Helsingør Marina går i gang – stille og roligt tilbage i sikker havn.
Har du tænkt på at blive medlem?
Med et medlemskab til kun 600 kr. om året støtter du vores frivillige indsats og sikrer, at hjælpen altid er nær, når uheldet er ude. Er du allerede medlem? Fortæl din bådnabo om os – sammen skaber vi tryghed på vandet.
👉 Læs mere og bliv medlem på dsrs.