Nyindkøbt motorbåd med køleproblemer.
På familiens første tur i nyindkøbt motorbåd bliver motoren varm. Den bliver så varm at det kommer damp, hvilket forveksles med røg.
De slukker motoren og kalder DSRS.
Der er generel uro og søsyge begynder at indfinde sig. Det blæser ca 12 m/s hvilket giver dårlige sejadsforhold. Der er også to børn ombord.
Loke rykker så hurtigt som muligt. Det tager desværre lidt ekstra tid at finde havaristen da positionen er usikker.
Så snart Loke kommer til båden, får vi en mand ombord og et træk begynder ind til Juelsminde. Ved ankomst kommer Slæberen ( vores gummibåd) i møde. Den skal bruges som bremse.
Alt klapper fint og havaristen får besøg af mekaniker-venner. En impeller skiftes og pludselig er havaristen ikke havarist længere.
Bamser blev delt ud og børnene fik en tur i Slæberen.
Loke er klar til en ny omgang.

