
Grundstødt motorbåd bugseret til Rungsted
I det gode vejr stævnede en mindre motorbåd med fire personer ombord ud fra Ven, men turen fik en brat afslutning, da båden ramte en stenrev nordvest for øen. Grundstødningen medførte, at båden mistede propel eller gear og derfor ikke kunne komme fri ved egen hjælp.
Redningsholdet fra DSRS blev tilkaldt og fik hurtigt trukket båden fri og bugseret den sikkert til Rungsted Havn. Besætningen, som ikke var medlemmer af DSRS, udtrykte stor taknemmelighed og fortalte, at de straks ville melde sig ind i foreningen.
Hele aktionen forløb uden yderligere problemer, og båden blev efterfølgende tanket op. En vellykket redningsaktion i det smukke sommervejr.