Grundstødning ved Lindø
En havarist ringede og var egentlig ked af at måtte forstyrre - men måtte sande at være gået på grund i det lavvandede område ved Lindø-værftet i Odense Fjord.
Og som billedet viser - han stod på grund. Så meget, at vi måtte gå det sidste stykke til ham på meget lavt vand. Han stod lige på kanten af det dybe vand, og derfor kunne vi faktisk skubbe ham ved håndkraft - hvorefter han kunne sejle videre ved egen hjælp.
En kort, effektiv tur, hvor vi på hjemturen blev begavet med den flotteste klare stjernehimmel.