
Garn i skruen
En fiskejolle, med 2 personer ombord, havde været så uheldig at få sit eget garn i skruen. De behøvede derfor hjælp til at komme i havn og ringede til DSRS Helsingør.
Vi fandt dem straks nord for Helsingør Nordhavn og fik en trosse i dem og prøvede, at trække dem mod den kraftige strøm i håbet om, at de ville kunne få net og anker trukket ombord. Desværre havde de ikke kræfterne det og vi måtte sende en redder over for at hjælpe og denne gang lykkedes det ved fælles hjælp.
Jollen blev trukket til sin faste havneplads og besætningen lovede at melde sig ind i DSRS allerede i dag.