Fisker med tov I skruen
Vi modtager et opkald fra en fisker, som har fået tovværk i skruen, mens han var ved at sætte garn. Han ligger en lille sømil fra Bøgeskoven Havn, hvor han er tilhørende. Vi får sat et hold på tre mand, som sejler ud fra Køge Marina en kold og tåget mandag aften.
Han ligger på lavt vand, så vi lister ind på en motor og får givet ham en trosse over.
Så bliver han slæbt til Bøgeskoven Havn,
hvor vi får en hurtig sludder, inden vi sætter kursen hjemover. Det er i mellemtiden nået at blive kulsort ude på den blå hylde, så radaren blev tændt, og en sikker kurs sejlet tilbage til Køge Marina.
En meget smuk aften var det, da der var helt vindstille og tåget på Køge Bugt.