En krævende nat på Øresund

Lørdag den 5. september blev stationen i Helsingør bedt om at assistere Svensk Søredningsselskab og den svenske kystredning. Opgaven lød enkel: En havarist skulle bringes hjem til Helsingør. Men det, der ventede os ude ved øen Hven, var langt fra almindeligt: Ikke en nødstedt lystsejler, men en stor, 20 tons tung fiskekutter, der var drevet på grund i mørket.

Vi havde netop afsluttet en anden opgave i Vedbæk, da vi med Rescue Heimdal stævnede ud i det sidste dagslys. Da vi nåede frem omkring kl. 21, var mørket faldet på, og vejret bød på stiv kuling fra vest og bølger på 2-3 meter.

Via radioen fik vi kontakt med vores svenske kolleger. Skipperen på kutteren var evakueret, og tre forsøg på at trække kutteren fri var mislykkedes. De gjorde nu klar til et sidste forsøg, mens vi lå tæt ved og forberedte os på at overtage bugseringen, hvis kutteren kom fri.

Fjerde gang var lykkens gang. Kutteren slap grunden og blev trukket ud på dybere vand. Men lettelsen varede kun et øjeblik, da det blev konstateret, at den havde slået læk, og at der trængte vand ind i motorrummet. Vi blev derfor bedt om at overføre en af vores reddere med motorpumpe og slanger, fra Rescue Heimdal til havaristen. I det hårde vejr var det hverken en nem eller ufarlig manøvre, men den lykkedes, og lænsningen kunne begynde.

Derefter skulle skipperen bringes sikkert tilbage på kutteren, og slæbet skulle etableres. Med hjælp fra den svenske kystbevogtning kom skipperen om bord, og vi fik overført vores 100 meter lange, svære slæbetov. Herefter begyndte den langsomme, krævende bugsering mod Helsingør.

Klokken var nu 22, og vinden havde taget yderligere til, så den nærmede sig hård kuling. Vind og sø ramte os frontalt, og konstante søer overskyllede bådene, mens vi pinefuldt langsomt bugserede vestpå i håbet om at finde en smule læ under den danske kyst. Båden fra Svensk Søredningsselskab returnerede til Råå efter endt indsats, mens den svenske kystredning fulgte os endnu et stykke videre.

Herefter lå Rescue Heimdal alene i kampen mod vejr, mørke og sø — med en 20 tons tung fiskekutter hængende efter sig. Forholdene var vanskelige, og særligt på havaristen var situationen presset, for her skulle lænsningen fortsætte uafbrudt for at holde kutteren flydende.

Omtrent halvvejs hjemme bristede slæbetovet på Rescue Heimdal med et tydeligt smæld. Resten af bugsertovet lå nu i havet, og havaristen begyndte at drive tilbage i den retning, vi var kommet fra. Vi lavede hurtigt et nyt og forstærket træk med de for hånden værende midler, mens man på havaristen bjærgede resten af slæbetovet. Derefter blev slæbet etableret igen.

Under den danske kyst lagde søen sig noget, og den sidste del af turen op til Helsingør kunne gennemføres uden yderligere udfordringer. Vores landkoordinator havde i mellemtiden samlet frivillige med lænsegrej i havnen, og selv om det var omkring midnat, mødte mange op for at hjælpe. Efter ankomst blev havaristen lagt sikkert på plads i den stærke sidevind. Lækagen blev fundet i bunden af motorrummet og midlertidigt lappet, så vandindtrængningen kom under kontrol. Kl. 01.30, efter seks timers indsats under vanskelige forhold, kunne Rescue Heimdal sejle hjem til Nordhavnen, og besætningen kunne afmønstre og få lidt velfortjent søvn.