Eftersøgning af en sejlbåd uden motorkraft.

Eftersøgning af en sejlbåd uden motorkraft.

En Junker 22 sejlbåd, uden motorkraft med 1 person ombord kalder om hjælp på vores vagttelefon. Vi har træningsaften, så båden bemandes ret hurtigt og er afsted 5 minutter efter opkaldet kl. 21.15. Vi får kun ganske få informationer, inden forbindelsen forsvinder. 

Båden skulle ligge ved indsejlingen til Juelsminde, men da vi ikke finder båden, opgraderes aktionen til en Sar eftersøgning og JRCC er med ind over. Et kæmpe område eftersøges men uden held. Kl. 01.55 afblæses aktionen i første omgang. Der arbejdes nu hårdt på næste step. 

Kl. 02.40 tikker nye oplysninger ind fra JRCC. Haverristens mobil spores på en mast nær Æbleø, og der er nu nyt håb. Vi afgår hurtigt, området øst for Æbleø er nu vores fokus. Efter en grundig eftersøgning, igen uden held, bliver søgeområdet udvidet og sådan fortsætter det til kl. 06.20.

Endelig, meget langt inde under land spotter vi den lille gule båd med sejlet oppe. Vejret er hårdt og 2 meter bølger ruller ned gennem Kattegat og det er derfor ikke forsvarligt at sende en redder over til haveristen. Sagen overgår derfor til JRCC. 

9 timers eftersøgning er afsluttet, vi skulle finde nålen i høstakken. Det største søgeområde vi nogensinde har været igennem, og så lykkedes det. Det er an af de dage man ikke glemmer. 

Crewet sejler hjem til Juelsminde, og må tage direkte på job uden en eneste time på øjet, men pyt de gjorde en kæmpe forskel denne sensommer aften/nat og ja morgen blev det jo også.

STØT DANSK SØREDNINGSSELSKAB

Når du støtter Dansk Søredningsselskab, tager du ansvar for alle der færdes til søs. Om du er lystsejler, fisker eller blot på gennemfart – så er vi fælles om at færdes på havet. Dansk Søredningsselskab hjælper alle, der har brug for hjælp på søen, uanset om de er medlem eller ej. Vores redningsmandskab arbejder frivilligt og ulønnet hele året rundt. Men vi kan kun eksistere på grund af mennesker som dig, der tager ansvar og gør noget for fællesskabet på havet.

Som medlem er du med til at sikre at:

  • Dansk Søredningsselskab kan stå til rådighed hele døgnet - året rundt.
  • Vores frivillige, ulønnede redningsmandskab kan blive uddannede.
  • Vi kan rykke ud til ikke livstruende situationer til inden for 20 minutter.
  • Vores redningsbåde og redningsudstyr kan blive vedligeholdt.
  • Vi kan etablere nye redningsstationer i flere danske havne.

Et medlemskab koster 600 kr. pr kalender år.

Når du har meldt dig ind, sender vi dig en medlemspakke med en vimpel, et årsmærke og klistermærker, som bevis på, at du tager ansvar for andre mennesker, der færdes på og i havet.

Andre aktioner udført af DSRS Juelsminde

Sejlbåd med motorskader

En 35 fods sejlbåd med motorskade anmoder om hjælp ind i Juelsminde havn. Loke afgår og møder sejlbåden ca. 2 sømil ude. Lige udenfor havnen lægges et sideslæb
DSRS Juelsminde
Læs mere
Assistance

5 meter motorbåd med skade på propel

Nye sejlere ville nyde det dejlige vejr og tog en tur ud af Horsens Fjord. Ved Borre Knob var de uheldige at løbe på en sten og så kunne propellen ikke mere. De
DSRS Juelsminde
Læs mere
Assistance

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke klip af vores nyhedsbrev ! Vi udsender et nyhedsbrev 6-8 gange om året, med nyheder, tips & tricks, gode tilbud fra vores samarbejdspartner samt anden god information. Tilmeld dig i dag og vær med !