fbpx 41 Øresunds-sejlklubber støtter Dansk Søredningsselskab med donation på kr. 60.000 | Dansk Søredningsselskab

Assistance

Nødsituationer:
Kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 og aktivér eventuelt alarmknappen, hvis din VHF radio er med DSC.

Har du ikke VHF kan du Kontakte Forsvarets Operationscenter på telefon +45 72850000 (døgnbemandet)

Ikke nødsituationer:
Assistance til nærmeste havn
– kontakt vagthavende på den nærmeste DSRS station

Helsingør:
+45 27601101

Kerteminde
+45 27601102 

Bregnør
+45 27601102 

Lynæs:
+45 27601103 

Rudkøbing:
+45 27601104

Juelsminde:
+45 27601105

København
+45 27601106  

Løgstør
+45 27601107  

Årø
+45 27601108

Vordingborg
+45 27601109

Køge
+45 27601110
KDY donation 60.000 kr

41 Øresunds-sejlklubber støtter Dansk Søredningsselskab med donation på kr. 60.000

Da Covid-19 i foråret havde lukket landet og derved også sports- og foreningsklubberne, besluttede sejlerne i Øresundsklubberne at hylde det fællesskab, de i foråret ikke kunne være en del af pga. Corona restriktionerne. 41 sejlklubber langs Øresundskysten gik sammen og planlagde en eskadre-sejlads for alle deres medlemmer. 

 

Eskadre-sejladsen fik navnet ‘Øresund sammen - hver for sig’, og den 13. juni 2020 stævnede tæt ved 1000 både ud fra hver deres havn fra Gilleleje til Køge. Målet for dem alle var, at de mellem kl 12 -14  skulle ind og runde ‘kongebøjen’ i Københavns Havn, der i dagens anledning var åben for fritidssejlere. 

 

Det var en fantastisk oplevelse og et imponerende syn i Københavns Havn, da de tæt ved 1000 både rundede ‘kongebøjen’ for at fejre fællesskabet i sejlsporten, og de 41 deltagende sejlklubber var ikke længe om at beslutte, at ‘Øresund sammen - hver for sig’ skulle være en årlig tilbagevendende begivenhed.

 

I forbindelsen planlægningen af ‘Øresund sammen - hver for sig’, meldte Tempo Bådsalg, Restaurant Address, Special Risk Forsikringsformidling og Copenhagen Boatshow sig med opbakning i form at sponsorater. Midlerne blev fordelt efter ansøgning fra de deltagende klubber, og efter at Sejlklubben Lynetten og Nivå Tursejlere havde ansøgt og fået støtte til lokale aktiviteter, var der bred enighed om at det resterende beløb på kr. 60.000,- blevet tildelt Dansk Søredningsselskab, som en påskønnelse af den sikkerhed selskabet yder alle sejlere til søs. 

 

Overrækkelsen fandt sted den 29. oktober hos Kongelig Dansk Yachtklub i Tuborg Havn, hvor Steen Wintlev-Jensen fik overrakt donationen på kr. 60.000.- til Dansk Søredningsselskab. “Vi er taknemlige for at I tænker på os, og vi kan helt sikkert bruge pengene til at styrke Dansk Søredningsselskab” udtaler Steen Wintlev-Jensen ved overrækkelsen.

 

Til næste år gentages succesen ‘Øresund sammen - hver for sig’ den 12. juni 2021, hvor man håber på at se endnu flere lystsejlere være med til at fejre fællesskabet i sejlsport. 

Billedet: Steen Wintlev-Jensen fra Dansk Søredningsselskab og Carl Erik Kjærsgaard formand i Kongelig Dansk Yachtklub, ved overrækkelsen i Tuborg Havn.

De støtter os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke klip af vores nyhedsbrev ! Vi udsender et nyhedsbrev 6-8 gange om året, med nyheder, tips & tricks, gode tilbud fra vores samarbejdspartner samt anden god information. Tilmeld dig i dag og vær med !