40 fods motorbåd grundstødt i Bøgestrømmen
Ejer af 40 fods motorbåd beder DSRS Vordingborg om assistance til fritrækning. Er grundstødt på position 55 05.6539Nord 012 14.2016Øst. Rescue Vordingborg går til assistance. Ved ankomst til havaristen konstateres at vandybden er meget lav. Efter samråd med havarist rekvireres Kystredningstjenesten i Klintholm som overtager opgaven. Rescue bliver ved havaristen og er stand by indtil fritrækningen er afsluttet. Herefter returnerer Rescue til hjemhavn.