26 fods Regal motorbåd med 5 ombord fik motorstop lige udenfor Horsens Havn.
Weekendens tredje udkald.
Motorbåd med 4 voksne og et barn ombord oplevede motorstop, formodentlig brændstof relateret lige udenfor nord indsejlingen til Horsens Havn.
De var lige blevet medlem af DSRS og ringede direkte på vores app. Det er så fint for ud over forbindelse får vi koordinaterne direkte ind.
Et crew blev hurtig koordineret og godt en times tid efter opkald blev de bugseret ind på deres plads.
Loke tog hjem og fik tanket og er klar til næste afgang.

