
Sejlbåd på grund
Vi fik en opringning fra en person på land, der meddelte at vedkommende kunne se at en sejlbåd sandsynligvid var stødt på grund i nærheden af Lindø.
Bregnør-båden blev bemandet og sejlede mod Lindø for at lede efter en sejlbåd med problemer. I nærheden af Lindø kunne vi ikke se noget mistænkeligt, men i renden mod Klintebjerg fik vi øje på et par sejlskibe, så dem sejlede vi imod for at spørge om de havde set noget. Da vi kom nærmere kunne vi se at den ene sejlbåd trak den anden.
BINKO!
Vi havde fundet havaristen! Han var blevet hjulpet fri af den anden sejlbåd og en motorjolle, vi mødte senere.
Vi overtog slæbet af havaristen til Klintebjerg da den anden sejlbåd havde været på vej den modsatte vej.
Havaristen blev fortøjet ved Klintebjerg og så fik vi at vide at båden var løbet på grund aftenen før. Den havde brugt alt sit brandstof i forsøget på at komme fri og forsøg på at kalde hjælp var umulig da mobilen var tabt i vandet og VHF manglede om bord.
Det var en glad mand der lovede at melde sig ind i DSRS ovenpå denne oplevelse.