
Sejlbåd med overophedet motor ved Omø
Undervejs på den foregående bugseringsopgave til Kerteminde modtog DSRS Kerteminde endnu et udkald. Ved ankomst til havnen blev Rescue Hugin tanket, hvorefter fartøjet straks sejlede mod Omø.
En Hallberg Rassy 31 befandt sig mellem Agersø og Omø med en overophedet motor og ingen vind i sejlene. Ombord var otte personer – fire voksne og fire børn.
Efter ca. halvanden times bugsering blev harvaristen sikkert bragt til sin hjemhavn i Korsør. Besætningen udtrykte stor taknemmelighed for hjælpen og tilkendegav undervejs, at de havde meldt sig ind i DSRS.