Sejlbåd med motorstop
Ejer af 28 fods sejlbåd ringer direkte til DSRS Vordingborg og beder om assistance til at blive slæbt i havn. Ligger lige uden for Stege havn med motorstop. Position 54°59.138'Nord 012°16.530'Øst. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg afsejler mod Stege havn. Efter godt og vel en halv times sejllads er Rescue Vordingborg fremme ved havaristen. Der rigges hurtigt en slæbeline til som fastgøres til havaristen, men dennes anker skal lige slippe bunden, hvorefter bugseringen kan begynde. Han slæbes ind til Stege lystbådehavn og i løbet af tyve minutter er han fortøjet til egen plads. Efter et kort "pitstop" sejler Rescue Vordingborg tilbage til sin hjemhavn.
