
Motorhavari ved Dragør
Imens vi er ved at følge de sidste seje kajakroere indtil Amager Strand, indløber en opgave. En svensk daycruiser har fået motorhavari mellem Dragør og Peberholmen. Vi sætter kursen sydover og får hurtigt lokaliseret båden. Undervejs har vi haft dialog med svensk søredning SSRS, og aftalen bliver at vi slæber dem til tæt ved Øresundsbroen, hvor vi mødes med Svensk Søredning, som tager dem det sidste stykke til Sverige.