
Hvor er aksel?
Kl 00.13 går alarmen.
Vi er blevet kontaktet af nogle bekymrede forældre, der ikke kan komme i kontakt med deres ungersvende, som er på sommertogt.
Sidste melding var, at båden tog vand ind, og motoren ikke virker.
Så bekymringen er i den grad reel.
Vi får sat et hold på 2 nat-klare søreddere, som hurtigt får gang i en eftersøgning.
Vi er i løbende kontakt med forældrene, og der går heldigvis ikke lang tid, før vi spotter båden.
De snarrådige ungersvende har tætnet hullet med en sok, så båden tager ikke vand ind mere.
Vi får bugseret dem til sikker havn og genforenet familierne. Da båden er i havn, finder vi ud af, at båden simpelthen har smidt hele skrueakslen… Så heldigvis fik de 4 unge fyre standset ulykken.
Vi er glade for at kunne hjælpe, så et uheld ikke bliver til en ulykke.
Er du også glad for at vi er klar til at hjælpe - døgnet rundt - året rundt. Så husk at støtte os 🙏