Far gik i panik over børn i vandet
Vi fik et udkald som i første omgang lød på at en båd var ved at synke i Dalbybugten og der var blevet affyret nødraketter.
Der blev sat et hold og allerede efter 8 minutter var vi tre mand på vej ud af havnen.
Vi blev aflyst da vi var kommet et stykke ud på bugten. Vi havde medtaget pumpeudstyr til den synkende båd.
Den nye melding lød efterfølgende på at det var en far som var gået i panik over at der var børn i vandet og han kunne ikke starte båden og alt var under kontrol.
Vi kunne returnere til havnen og kunne nu køre hjem og spise færdig og få børn puttet.
Der var stor ros fra JRCC for vores hurtige reaktion.