
En nem lille opgave
Et simpelt og dagligdags uheld
En far ville i det gode vejr tage sin datter med ud på Roskilde fjord og sejler sydpå ned mod Roskilde fra Marbæk Søpark.
De sejler i en 14 fods jolle med påhængsmotor, og da de er kommet gennem Skovløbet, går motoren ud! Og kan ikke starte igen! De har desværre ikke noget anker med!!
Det sker jo, så de driver sydpå, men de er medlemmer af DSRS og ringer derfor til os i Lynæs, opgiver possition, bådtybe og at de driver sydpå.
Vi har en mand på havnen, så han gør Thyra klar og så snart vi alle tre har fået grejet på er det bare afsted.
Vi finder dem 1 SM syd for Skovløbet, tager dem på slæb og tilbage til slæbestedet ved Marbæk søpark.
En lille, let tur i strålende vejr.
Så er det bare tilbage til Lynæs, fylde diesel på og returnere til pladsen.