Eftersøgning af lystfisker i Guldborgsund
JRCC anmoder DSRS Vordingborg om deltagelse i eftersøgning af forsvundet lystfisker, der er faldet i vandet vest for Guldborgbroen. Efter halvanden times eftersøgning blev den eftersøgte fundet og eftersøgningen afblæst. Herefter returnerede Rescue Vordingborg til hjemhavn.
I eftersøgningen deltog desuden Kystredningstjenesten fra Gedser, Marinehjemmeværnet, Redningshelikopter og det lokale beredskab.