
18 fods trollingbåd med motorstop
Lyngby Radio ringer til DSRS Vordingborg og beder om assistance til 2 både i Storstrømmen. Den første aktion drejer sig om en 18 fods trollingbåd der driver med motorstop i farvandet vest for Farø på Position 54°57'Nord 011°57' Øst. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg afsejler og er fremme ved havaristen efter ca. 10 minutters sejlads. Der fastgøres et slæbetov til havaristen og denne bugseres ind til Masnedsund havn. Her afleveres han i slæbestedet. Rescue Vordingborg sejler videre på næste aktion.