Logbog Løgstør

Tysk sejlbåd med knækket mast ved Feggesund (24/2019)

Den længste aktion indtil videre for os i DSRS-Løgstør.

Vi blev ringet op fra JRCC kl 16:50 med melding om, at en tysk sejlbåd lå ved Feggesund med brækket mast og drev rundt.

På daværende tidspunkt blæste det ca. 12 m/s i middelvinden - fra en vestlig retning.

Charlie Victor 1 afgik kl 17:02 og skulle altså starte med at passere Løgstør Bredning med vinden ret imod. Der er ca. 10 sm tværs over og det tog en del længere tid end normalt - naturligvis.

Havaristen viste sig at befinde sig vest for Feggesund - ud for Sennels.

Charlie Victor 1 ankom dertil kl 18:45 og kunne hurtigt konstatere, at der ikke var meget vi kunne gøre. Den 20 meter høje mast var knækker flere steder og havde iøvrigt sat sig fast i fjordbunden.

Vi meldte til JRCC at vi ikke kunne tilbyde andet end at tage besætning med i land, da vi hverken havde udstyr eller kræfter til at frigøre masten ensidige slæbe mast og båd noget sted hen.

Vi foreslog JRCC at de alarmerede Marinehjemmeværnet i Thisted, der kun ville have 5 sm til havaristen ligesom deres fartøj er udstyret med det nødvendige udstyr til at håndtere situationen.

MHV 807 Jupiter afgik ca. 20:03 fra Thisted og var fremme ved havaristen, hvor Charlie Victor 1 stadig lå standby, ca. kl 20:44.

Jupiter frigav Charlie Victor 1 kl 20:47 der herefter sejlede mod base, hvor de ankom kl 21:35 - passagen af Løgstør Bredning var noget hurtigere med vinden ind fra agten.

Vi glæder os til, at vi om et par dage har den anden redningsbåd klar igen - en lille kuling i Løgstør Bredning vil være noget mere håndterbar med Rescue Løgstør Thyra - ingen tvivl om det - men under dagens aktion var vi nok kommet til kort uanset.

MHV 807 Jupiter er her i skrivende stund, kl. 22:58, stadig igang med at klare op. De har lagt sig i læ af Skarrehage for at få virvaret af wirer, mastestumper osv. klaret op inden de efter planen slæber båd, mast og stumper til Thisted.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Søndag, 21. juli 2019 - 17:02
Hjemkomst: 
Søndag, 21. juli 2019 - 21:35
Bådfører: 
Reddere: 
Vagtcentral: 
JRCC
Ejer var medlem.: 
Nej

Grundstødt motorsejler (LM23) mellem Nibe og Gjøl (23/2019)

Kl. 18:15 bliver vi kaldt ud - denne gang til en grundstøder (LM23) mellem Nibe og Gjøl - med nordlig vind konkluderer stationslederen at det må betyde, at de står på grund omkring Klitgaard. Det skulle vise sig at holde stik.

Charlie Victor 1 afgår fra Løgstør kl. 18:35 med to frivillige og efterhånden meget erfarne gaster udi fritræknings disciplinen.

Grundstøderen bliver fundet som forudset og kl. 19:23 meldes den flot og fortsætter for egen kraft.

CV1 er tilbage i Løgstør kl. 20:05, er tanket og klar til næste opgave.

Grundstøderen var ikke medlem men tilkendegav, at det ville man blive snarest - og nu her medens denne logbog skrives, kan jeg se at indmeldelse er sket - dejligt.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Onsdag, 17. juli 2019 - 18:35
Hjemkomst: 
Onsdag, 17. juli 2019 - 20:05
Bådfører: 
Reddere: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Båden bugseret til: 
Fortsatte for egen kraft
Ejer var medlem.: 
Nej

Sejlbåd på grund ved Blinderøn - NV for Livø (22/2019)

Aktion 22/2019

Vi modtager kl 12:17 et direkte opkald fra en havarist, en 36 fod Omega sejlbåd.

Han er gået på grund nord for Blinderøn, nv for Livø - lige uden for det fredede område.

Charlie Victor 1 afgår ca. 12:29 og er fremme ved den grundstødte sejlbåd kl. 12:57.

Allerede kl. 13:00 er sejlbåden fri af grunden og CV1 returnerer til Løgstør, hvor de er tilbage kl. 13:25.

Vi er klar til næste opgave

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Tirsdag, 16. juli 2019 - 12:29
Hjemkomst: 
Tirsdag, 16. juli 2019 - 13:25
Bådfører: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Båden bugseret til: 
Fritrukket og fortsatte for egen kraft
Ejer var medlem.: 
Ja

DSRS-Løgstør er proaktive (21/2019)

I DSRS-Løgstør er vi proaktive - vi fik her til morgen en melding ind om, at en båd sad fast ved Lendrup Strand.

Meldingen kom pr. telefon via havnefogeden i Løgstør til Stationslederen.

Efter nærmere undersøgelse, med kikkert og kamera med zoom, fra stranden ved Lendrup - og ubesvaret opkald på VHF - konstateredes det dog, at den “nødstedte” var på dykkersafari og lå for ankers - men hverken med dykkerflag eller ankerkugle…!

Hvis man havde gjort sig den ulejlighed, at have hejst ankerkugle og dykkerflag, ville der ikke have været nogen tvivl og vi kunne med det samme have afblæst. Nu fik Henrik en lille time på stranden - i et dejligt morgenvejr med en svag brise fra nord og udsigt til en dejlig sommerdag.

Sejlbåden ligger til ankers et sted, hvor der er flere områder med MEGET lavt vand - så vi er nu forberedt, hvis de skulle gå på grund, når de på et tidspunkt skal videre. Indtil videre har vi dog sparet en tur derud.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Tirsdag, 16. juli 2019 - 9:15
Hjemkomst: 
Tirsdag, 16. juli 2019 - 10:10
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Ejer var medlem.: 
Nej

Motorbåd pumper lækker benzin til motorrum (20/2019)

JRCC kontakter os 14:31 med besked om, at en motorbåd ligger nord for Hvalpsund, i Risgaard Bredning, og at båden lækker benzin i motorrummet. Ejer er nervøs for at der skal opstå brand - de er to ombord plus et spædbarn.

Charlie Victor afgår kl 14:44.

Kl. 15:25 afmelder JRCC aktionen via VHF til Charlie Victor 1 idet nødstedte har modtaget hjælp fra en motorbåd i området. Charlie Victor 1 var på det tidspunkt kun få minutter fra den nødstedte og returnerer til base.

Kl 16:51 er CV1 tilbage i Løgstør, tanket 35 l benzin og klar til næste aktion.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Mandag, 15. juli 2019 - 14:44
Hjemkomst: 
Mandag, 15. juli 2019 - 16:51
Bådfører: 
Reddere: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
JRCC
Båden bugseret til: 
Aktion afblæst
Ejer var medlem.: 
Nej

Motorbåd grundstødt nord for Hvalpsund (19/2019)

Dagens tredje aktion - nummer 19 siden 25. maj, hvor vi holdt indvielse.

JRCC melder kl. 19:22, at en motorbåd er på grund nord for Hvalpsund.

Kl. 19:31 afgår Charlie Victor 1 (CV1) med bådfører og én redder og Lyngby Radio underrettes ved afgang.

Kl. 19:48 afblæser JRCC aktionen, da havaristen er trukket fri af en lokal lystsejler. Lyngby Radio kontakter Charlie Victor 1 da de ikke svarer på telefonen og landstationen ikke kunne række CV1 på VHF.

Kl. 20:20 er CV1 tilbage i havn, og efterfølgende klargjort så den er klar til næste aktion.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 19:31
Hjemkomst: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 20:20
Bådfører: 
Reddere: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
JRCC
Båden bugseret til: 
Aktion afblæst
Ejer var medlem.: 
Nej

Sejlbåd med motorhavari - sprængt kølevandsslange (18/2019)

Den anden aktion idag..!

Kl. 13:35 meddeler sejlbåden Bella af Løgstør, at de har motorhavari med sprunget kølevandsslange. Båden driver rundt ved Draget/Gjøl. Havaristen anmoder om at blive slæbt til Gjøl havn.

Kl. 13:48 afgår Charlie Victor 1 og Landkoordinator informerer JRCC om den forestående opgave.

Kl. 14:30 meddeler bådfører via en SITREP, at man er fremme ved havaristen og agter at tage dem på slæb hjem til Løgstør.

Kl. 16:45 er havaristen fastgjort til kaj i Løgstør.

DSRS-Løgstør lukker og slukker for denne gang og er klar til næste opgave

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 13:48
Hjemkomst: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 16:45
Bådfører: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Båden bugseret til: 
Løgstør
Ejer var medlem.: 
Ja

Gummibåd driver mod øst I Fur Sund (17/2019)

Vi blev alarmeret af JRCC kl 06:54 - en gummibåd drev rundt i Fur Sund med retning mod øst. Motoren var slået op - hvilket kunne indikere, at der sikkert ikke er tale om overbordfaldne personer, men derimod et fartøj, der ikke har været fastgjort tilstrækkeligt.

Charlie Victor 1 afgik kl. 07:16

Ved anduvning Fur Sund, efter ca. 13 sm sejlads, observeres gummibåden med det samme (klokken var da blevet 08:00)- den var gået på grund på en holm og redder Per Rasmussen måtte tage et morgen bad for at få fat i fortøjning og slæbt gummibåden på vandet igen.

Båden mindede om et arbejdsfartøj - måske noget man bruger på værftet. Det blev derfor besluttet at aflevere gummibåden i Fur havn, hvor de ankom kl. 08:14. Havnefogeden tog godt imod besætningen og serverede kaffe og rundstykker inden turen igen gik tilbage mod basen.

De var tilbage igen 09:40 - og vi er klar til næste aktion.

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 7:16
Hjemkomst: 
Lørdag, 13. juli 2019 - 9:40
Bådfører: 
Reddere: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
JRCC
Båden bugseret til: 
Fur Havn
Ejer var medlem.: 
Nej

DSRS-Løgstørs korteste aktion hidtil

Maja af Egå på grund ved indsejlingen til kanalen

Båden blev spottet da manden ombord råbte på hjælp

Skruen er gået løs på akslen og der er ingen fremdrift.

Ingen anden udvej end at sætte den på grund.

Mand på 80år og hustru på tur.

Ikke medlem
Vi udleverede brochure og ejer tilkendegav at han vil melde sig ind

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Fredag, 12. juli 2019 - 15:35
Hjemkomst: 
Fredag, 12. juli 2019 - 15:40
Bådfører: 
Reddere: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Ejer var medlem.: 
Nej

Grundstødt motorbåd ved Attrup

Det var en ualmindelig hurtig aktion i dag. Alarmen gik kl. 15.08 og blot 33 minutter senere var redningsbåden Charlie Victor 1 fremme ved den nødstedte - en grundstødt motorbåd ved Attrup.
Den grundstødte - en Virksund 880 - var langt inde på grunden. De var næsten helt fremme ved den røde bøje ved indsejlingen til Astrup havn, og med målet så tæt på havde man forsøgt at kæmpe sig over/igennem grunden. Resultatet var at båden sad uhjælpelig fast. I løbet af en 10 minutters tid lykkedes det for Charlie Victor 1 at få motorbåden fri, men der blev pløjet godt igennem fjordbunden - heldigvis uden skader. Redningsbådens motor løb dog varm, da den i det lave vand havde fået tang i kølesystemet. Det blev hurtigt renset ud, og kl. 15.58 satte Charlie Victor atter kursen mod Løgstør med melding til Lyngby Radio / JRCC om at man atter var klar til nye opgaver.

Ejer var ikke medlem - men tilkendegav klart, at det var han fra nu af!

Kategori: 
Station: 
Udrykning: 
Torsdag, 11. juli 2019 - 15:08
Hjemkomst: 
Torsdag, 11. juli 2019 - 16:23
Bådfører: 
Vagtcentral: 
Direkte
Båden bugseret til: 
Sejlrenden
Ejer var medlem.: 
Nej

Sider