Sejlbåd med motorproblemer og uerfaren besætning
Inden vi har nået at afslutte en tidligere aktion ringer JRCC at de har endnu en tur til os. Det er en sejlbåd ud for Greve som har fået motorproblemer og da det er en uerfaren besætning som ikke har sejlet før kan de ikke komme i havn.
Vi afgår igen med Rescue Køge og finder hurtigt havaristen ud for Greve. Besætningen er alle meget søsyge så de er glade for at vi kom så hurtigt. Vi får en slæbetrosse over og trækker dem til Mosede Havn.