Jolle observeret drivende rundt ved Ærtebølle (18/2020)
Kl. 08:45 kontaktes stationslederen af JRCC.
Der er observeret en drivende orange jolle. Observeret fra Ærtebølle Klint i retning 290 grader.
JRCC beder os sejle ud og kigge på den og vil afvente yderligere oplysninger fra os, inden der evt. iværksættes yderligere eftersøgning.
Niels og Kai påtager sig opgaven.
Aktuel vejr: skyet, SV-lig vind 5 m/s, 12 graders varme
Kl. 09:05 kontaktes stationslederen igen af JRCC, der beder Rescue Thyra sejle øst om Livø mod Ærtebølle.
Anmelderen er kendt og vi har telefonummeret på ham, hvis vi har brug for flere oplysninger.
Rescue Thyra afgår kl. 09:05
Kl. 09:40 kommunikerer stationsleder med anmelder, der kan fortælle at Rescue Thyra er fremme ved den drivende jolle samtidig med en fiskekutter.
Kl. 09:55 meddeler Rescue Thyra, at der er tale om en helt tom jolle og at der med stor sandsynlighed ikke har været nogen ombord for nylig.
Rescue Thyra tager jollen på slæb til Rønbjerg Havn, hvilket JRCC er informeret om.
Rescue Thyra er tilbage i Løgstør kl. 11:15, tanket og klargjort til næste opgave