HELO-Thyra

Øvelse med HELO i Løgstør Bredning

Vi blev idag kl. 15:00 kontaktet af Eskadrille 722 og spurgt om vi havde lyst til en lille træningsøvelse ved enden af Løgstør Kanal.

Det havde vi selvfølgelig - og kl. 15:25 afgik Rescue Thyra med en besætning på 3 personer, Søren Jepsen, Per Rasmussen og Egon Kristensen.

Aktuel vejr: Skyet, SV-lig frisk vind 10 m/s, 14 grader lufttemperatur.

Kl 15:50 fik Rescue Thyra kontakt med HELO ved anduvningsbøjen til Løgstør Rende og de skiftede til kanal 6 for det videre forløb.

Rescue Thyra blev bedt om at holde en kurs således vind og sø kom ind på styrbord bov - “styr grøn 30” - kunne ordren have heddet fra HELO.

HELO nærmede sid derefter langsomt for til sidste at fire en person fra HELO ned i Rescue Thyra.

Herefter fløj HELO væk for ca. 10 minutter senere at komme tilbage for at afhente personen igen.

Alt i alt en god lille øvelse - og nu er vi ligesom igang - alle 3 i Rescue Thyra fik en spændende øvelse.

Som vi nok godt vidste - var en af erfaringerne, at vores VHF er MEGET svær at høre - især når man befinder sig 15-20 meter under en HELO.  En del af kommunikationen foregik således med håndtegn mellem HELO og Rescue Thyra :-)

Vi skal have undersøgt hvordan det går med løsningen med “hørebøffer”, således en person kan have fuld fokus på radiokommunikationen hele tiden.

Stationslederen melder om stor ros til besætningen fra HELO - så mon ikke vi kan se frem til flere små øvelser som denne.

Rescue Thyra var tilbage i Løgstør kl 16:35

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke klip af vores nyhedsbrev ! Vi udsender et nyhedsbrev 6-8 gange om året, med nyheder, tips & tricks, gode tilbud fra vores samarbejdspartner samt anden god information. Tilmeld dig i dag og vær med !