Grundstødning i Harre Vig (Løgstør 60/2020)
Motorbåd på grund – vil gerne slæbes til Glyngøre
Vi kontaktes kl. 11:32 direkte af havaristen – en grundstøder i Harre Vig
Aktuelt vejr: Diset, sø-lig vind 2 m/s, 18 grader
Charlie Victor1 (CV1) afgår kl. 11:40 med Kai som bådfører og Søren S. som redder.
På vej ud af Løgstør rende konstateres nogle mislyde fra motoren og da vi for kort tid siden havde problemer med forurenet brændstof, tog bådføreren en beslutning om at vende om og returnere til Løgstør for nærmere eftersyn – klog beslutning ?
CV1 var således retur i Løgstør kl. 12:34
Der blev efter nogen tids undersøgelse konstateret, at det var propellen der ”trak luft”, hvorfor den blev skiftet. Herefter var der ingen mislyde og CV1 sejlede igen perfekt.
Herefter blev havaristen igen kontaktet for at høre, om han stadig havde brug for hjælp.
Det havde han ikke – han havde fundet en anden, der kunne slæbe ham sikkert i havn.
CV1 returnerede til sin plads og gjort klar til nye opgaver.