29 fods motorbåd tager vand ind i Grønsund
29 fods motorbåd med smadret Z-drev tager vand ind på en position ud for fiskeburene ved Sortsø Havn i Grønsund. JRCC alarmerer DSRS Vordingborg med anmodning om at gå til assistance. Samtidig er DSRS Vordingborg ved at samle besætning, idet havaristen også har henvendt sig direkte til DSRS Vordingborg. Inden for ca. 15 minutter afsejler Rescue Vordingborg mod Grønsund. Lyngby Radio har udsendt PAN-meddelelse. Inden Rescue Vordingborg er fremme ved havaristen afblæser JRCC alarmeringen, da havaristen nu får hjælp af andre tilstødende både. En døgnbemandet redningsbåd fra Storstrømsbro-byggeriet har påbegyndt bugsering af havaristen. Den ønsker imidlertid at blive afløst, så Rescue Vordingborg overtager bugseringen og slæber havaristen ind til Stubbekøbing Havn. Her bliver havaristen fortøjet sikkert ved kajen og Rescue Vordingborg returnerer til Masnedsund Havn.