
21 fods sejlbåd med motorstop under Mønsbroen
JRCC kalder DSRS Vordingborg ud til at assistere en tysk sejlbåd som ligger under Mønsbroen med motorstop. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg sejler mod Mønsbroen. Fremme ved havaristen har denne imidlertid fortøjet til den nordligste bropille (pos.54°59.5014'Nord 012°09.7179' Øst). Rescue Vordingborg rigger hurtigt en slæbeline til og havaristen bugseres ind til Kalvehave Havn, hvor han afleveres på sin faste bådeplads han har i havnen. Efter udveksling af informationer returnerer Rescue Vordingborg til sin hjemhavn.