De usynlige kajakker

Forestil dig, at I tager 8 kajakker på vandet en efterårsaften. Vejret er fint og vandet er overraskende lunt - ca. 16 grader. I den blå time skifter vejret til rigtigt efterårsvejr. Sådan en blæsende aften med lidt småregn til rigtig at sætte stemningen.

Samtidig med at vejret bliver værre, mister I pludselig kontakten, så I nu er i to grupper.  Det er i sig selv ikke farligt, men da så den ene gruppe mister en roer, som måske er kæntret, så begynder situationen at spidse til.

Det var scenariet for en øvelse DSRS København havde med Københavns Kajakklub.

Vi havde aftalt et område på forhånd, men der var kun en person hos DSRS, der kende både position og scenarie, for at gøre øvelsen så realistisk som muligt.

Efter ca. en times afsøgning fandt vi den forsvundne gruppe og fik reddet den kæntrede og (øvelse-øvelse-øvelse) stærkt underafkølede kajakroer op. Vi igangsatte førstehjælp med den underafkølede (det var han ikke i virkeligheden :-)) og psykisk førstehjælp til resten af den forsvundne gruppe. Vi fik etableret kontakt til den første gruppe og fik aftalt mødeposition, hvor vi overdrag den reddede roer og hans kajak til resten af gruppen.

Vi lærte meget på øvelsen. Nogle af de vigtigste læringspunkter er:

• Kajakker er svære at se i den blå time.
• Vi fik stort set ikke noget signal på IR-kikkert på kajakkerne med roere i tørdragt og huer/hætter på.
• Det er så godt som umuligt at se kajakker mod land, hvis de ikke har lys på - og især i dårlig sigt og med bølger.  

Vi fik testet vores søgelygter og selv om der var kajakker med reflekser på siden (iøvrigt en VIRKELIG god idé) så var det svært for os at se dem.

Og en anden vigtig læring for os var, at vi næsten ikke kan se kajakkerne på vores radar - selv om vi prøvede forskellige indstillinger.

Så alt i alt en meget realistisk og virkelig lærerig øvelse. 

Vi gælder os allerede til næste spændende øvelse med kajakkerne.